Åbent hus i TKC resulterede i 10 nye medlemmer

Skrevet af Maiken - 2017-11-22 13:47:00

Åbent hus i TKC - og 10 nye medlemmer

På baggrund af et klubbesøg i TKC, hvor der blev talt om muligheden for rekruttering af nye medlemmer, kastede TKC sig engageret over arbejdet og fik udarbejdet flyer, lavet Facebook-opslag samt inviteret til Åbent hus i klubben et par timer en søndag formiddag.

Dette resulterede i, at klubben på dagen for deres åbent hus fik 10 nye medlemmer, 6 herrespillere og 4 damespillere.

Der er blevet taget godt i mod de nye medlemmer. Og blandt de nye medlemmer, der tilmeldte sig på dagen, blev der trukket lod om en squashketsjer. Opslag og lodtrækning af den heldige vinder kan ses på TKC's facebook side: facebook.com/tkcsquash

TKC arbejder nu med fastholdelse af medlemmerne, og arbejder med forskellige tiltag, som de tilbyder nye som eksisterende medlemmer. Derfor har de blandt andet lavet "squash-fitness", som er en blandingen af squash og bevægelse/øvelser på squashbanen, med krop og ketsjer som redskab, der giver god sved på panden.

10 nye voksenmotionister til TKC - det er rigtig godt gået!

- Dansk squash ønsker TKC fortsat god vind med rekruttering- og fastholdelsesarbejdet.


Indlæser Samtale

Er du sikker på, du vil slette dette indlæg?