Turneringer

Vær med i turneringer

Der holdes mange turneringer i løbet af en sæson, som strækker sig fra september til maj.

For juniorer findes Junior Grand Prix turneringer, hvoraf der normalt afholdes cirka 6. Et af disse er et Danmarksmesterskab for juniorer.

For seniorer findes både Senior Grand Prix turneringer og almindelige Seniorturneringer. Forskellen er bla. at almindelige seniorturneringer afvikles over en enkelt dag, mens Senior Grand Prix turneringer spilles over to dage. Danmarksmesterskaberne er også en Grand Prix turnering, og den afvikles over tre dage, fra fredag til søndag.

For de lidt ældre spillere afvikles et årligt Danmarksmesterskab for Veteraner. Adgangskravet er, at man ved turneringens start er fyldt 35 år. Der er ingen øvre grænse.

På tværs af aldergrupperne findes Danmarksturneringen for hold. Den er opdelt i herre- og damerækker, og der deltager omkring 100 hold, der repræsenterer 30 klubber. Den rækker fra Elitedivisionerne for damer og herrer til regionale divisioner i øst og vest, hvor indgangsniveauet på Sjælland er 8. division. Danmarksturneringen slutter med eet slutspil, hvor der kåres Danmarksmestre for damer og herre, og hvor op og nedrykning afgøres.

I de individuelle turneringen stiller spillerne op efter Danmarksranglisten, mens de i holdkampene stiller op efter de enkelte klubbers klubranglister, som offentliggøres på forhånd. I alle kampe, både i Danmarksturneringen, Senior Grand Prix turneringer, andre seniorturneringer og Veteranmesterskaber, tjener spillerne points til Danmarksranglisten.

Læs mere om turneringerne under menupunkterne til venstre.