Damelandsholdet

Det danske damelandshold

Damelandsholdet 2016

Det danske damelandshold i squash spiller i den næstbest europæiske række, nemlig 2. division.

Et damelandshold i squash består af 3-5 spillere hvoraf to spillere kan registreres som reserver. En holdkamp for damerne består således af tre kampe, der afgør hvilket hold der vinder kampen.

Damelandsholdet udtages fra en bruttotrup som landstræneren arbejder med løbende gennem sæsonen. Bruttotruppen for damelandsholdet er en blanding af etablerede landsholdsspillere, U23-spillere og talentfulde juniorer. Ved at arbejde med en bred gruppe af spillere vil Dansk Squash Forbund sikre at den erfarne gruppe af spillere, videregiver deres erfaringer til de yngre spillere og dermed hjælper dem til en lettere overgang fra junior til senior.

Spillerne i bruttotruppen inviteres til træning i Dansk Squash Forbunds nationale kraftcenter, der er placeret i Squash Center Danmark i Odense.