Minisquash

Squash kan spilles af børn og voksne i alle aldre.
Minisquash er for de helt små. Aldersgruppen for mini-squash typisk mellem 4-7 år. Øvelserne har udgangspunkt i motorik, bevægelse og leg, der er relateret til squash.

Når man går til minisquash, spiller man med mini-ketchere og bløde skum-squashbolde eller balloner. Alternativt kan de helt små forsøge sig med Big-hand, en ”ketcher” som fastspændes på hånden, hvis dette findes i klubben.

Billeder af Minisquash

Til minisquash er der fokus på, at det skal være en sjov oplevelse at komme ind i squashcenteret og lave nye og spændende aktiviteter på squashbanen. Aktiviteter skal laves i samarbejde med en forælder.

Minisquash-træneren sætter øvelser i gang, og børn og forældre deltager aktivt.