Vælg en ketcher med den rigtige vægt
En tungere ketcher giver dig mere slagkraft, mens en lettere ketcher tillader dig at bevæge ketcheren hurtigere og derved få mere kontrol over den. Som nævnt i forrige afsnit vejer de bedste ketchere, som er fremstillet af grafit, typisk 110-150 gram, og kommer i et væld af variationer tilpasset forskellige spillertyper.
Fordelen ved de helt lette ketchere på 110-125 gram er, at de er utrolig hurtige at manøvrere med, hvorfor de kræver mindre tid at svinge og er gode at lave flugtninger med. Den største ulempe er, at ketcheren har mindre slagkraft grundet den lave vægt. Man er derfor nødt til at svinge hurtigere og hårdere for at kompensere for den manglende power, hvilket gør det vanskeligere at time sit slag.