Om Dansk Squash

Om Dansk Squash

Herrelandshold squash

Squash sportens rødder går tilbage til Storbritannien i starten af 1800-tallet, og sporten har oplevet en spændende udvikling siden da.

I Danmark blev squashen ”født” i 1936 af en lille gruppe berejste ildsjæle på øverste etage af en fabriksbygning på Bülowsvej på Frederiksberg.

Senere i 1936 åbnede også de ældste eksisterende baner i Danmark i Nyrupsgade i gården til det dengang så fashionable nybyggede Vestersøhus. Disse baner huser i dag Danmarks ældste squashklub KSK, som blev stiftet i 1942.

Squash sporten er i dag en landsdækkende sport, og Dansk Squashforbund er et velorganiseret medlem af Dansk Idrætsforbund.

Dansk Squash Forbund (DSqF) blev dannet i 1977 og har siden været en del af Danmarks Idrætsforbund (DIF). Forbundet har ca. 4.000 medlemmer, der er tilknyttet via deres lokale squashklub over hele landet. Squashsporten er verdensomspændende på størrelse med badminton og dyrkes organiseret i 110 nationer.

Læs mere om udviklingen af Dansk Squash her.