Motionsturnering under Dansk Squash Forbund
En motionsturnering under Dansk Squash Forbund er en turnering for begynder-spillere, som endnu ikke har deltaget i en i en seniorturnering eller et Senior Grand-Prix.
Motionsturneringen giver mulighed for at komme ud og spille med andre letøvede/motions- eller begynderspillere, som er på samme niveau. Det kan give udfordringer fra andre end dem, man møder i klubben til den daglige træning.
Motionsturnering er en turnering, som en klub kan arrangere i samarbejde med Dansk Squashforbund udbyde til de omkringliggende naboklubber.
Det er formålet med motionsturneringen, at den skal være et enkelt og lettilgængeligt tilbud til breddespillere, som ønsker at forsøge sig med turneringsspil.
Motionsturneringer afvikles derfor over ca. 4 timer, og kan afvikles enten en hverdagsaften eller en formiddag i weekenden, - det afgør værtsklubben. Det vil typisk være 3-4 klubber i nærområdet, som går sammen om at afvikle en motionsturnering, hvorfor den ofte vil være indenfor en fornuftig geografisk afstand.