Squashbriller

Squashbrillen beskytter dine øjne

Vidste du, at børn under 18 år i Danmark SKAL spille med squashbriller? For voksne er det valgfrit, men vi anbefaler det stærkt – især hvis du er ny spiller!

Hvorfor? Fordi squashbrillen beskytter dine øjne mod vildfarne bolde og uheldige ketcher-sving, der kommer for tæt på. Nybegyndere er nemlig mest udsatte, fordi man endnu ikke har styr på alle bevægelser og afstande på banen.

Hvad skal du vælge?

Med eller uden lufthuller?
Briller med små ventilationshuller dugger ikke til så let og er derfor mere behagelige – men de er også lidt dyrere. De billigste modeller fås fra ca. 100 kr., mens de stærkeste og bedst ventilerede koster omkring 350 kr.

Bruger du briller til dagligt?
Ingen problemer! Med en såkaldt I-mask kan du have dine egne briller på under squashbrillen.
Eller prøv kontaktlinser kombineret med almindelige squashbriller uden styrke.