Reglerne for racketball
Reglerne for racketball ligner dem, der gælder for squash, men med følgende forskelle:
Ketcheren
Racketball-ketcheren har et større hoved og et meget kortere håndtag end en squash-ketcher.
Bolde
Racketball-bolden er større end en squash-bold (på størrelse med en tennisbold), og kræver ikke opvarmning før brug. Ved fald fra f.eks. 2 meters højde er boldens opspring ca. 33%.
Der er bolde med to forskellige hastigheder:
- Blå (hurtig) er til almindelige klubspillere.
- Sort (langsom) er for turnerings- og holdspillere.
Banemarkeringer
Servelinjen på forvæggen spiller ikke nogen rolle i racketball. Serven kan være lav og hurtig, høj og
langsom, eller derimellem.
Rører bolden en linje, anses den for at være ude, som i squash.
- Frontvæg
- Sidevæg
- Øvre udelinje
- Servelinje (bruges i squash, ikke i racketball)
- Serveboks
- Midterlinje
- “Tinnet” – bolden ”nede”
- Kortlinje eller halvlinje
Serven
- Serveren skal stå med mindst én fod inde i serveboksen, hvor foden skal røre gulvet, men ikke må røre linjen. Alt andet er en "fodfejl".
- Bolden skal studes på gulvet, så den hopper én gang uden at røre væggene. Inden bolden rammer gulvet anden gang, skal den slås direkte på forvæggen, hvor den skal ramme mellem ”tinnet” og øvre ude-linje. Den behøver altså ikke at ramme over servelinjen på forvæggen som i squash. Fra forvæggen skal bolden ende i bageste fjerdedel af gulvet i modsat side, eventuelt via sidevæggen. Hvis bolden ikke studses mod gulvet, er det en ”servefejl”. Et squash-opkast er ikke tilladt.
- Det er en fejlserv (”for kort”), hvis bolden fra forvæggen rammer gulvet uden for bageste fjerdedel af gulvet i modsat side. Den må røre sidevæggen, før den rammer gulvet.
- Det er en fejlserv (”for lang”), hvis bolden fra forvæggen rammer bagvæggen, før den rører gulvet. Den må røre sidevæggen før den rører gulvet. En bold, der rammer gulvet og bagvæggen samtidigt, anses for at være en korrekt serv.
Andenserv
Der tillades et andet serveforsøg, hvis en af de fire fejl ovenfor forekommer i første forsøg, men servemodtageren kan efter eget valg acceptere en forkert førsteserv og spille den. I så fald fortsætter duellen som normalt. Afvises førsteserven, skal andenserven tages fra samme serveboks. Dommeren dømmer ”andenserv”. Hvis der også er fejl på andenserven, skal servemodtageren ikke spille den men vinder duellen.
Hvis førsteserven rammer gulvet eller tinnet eller andre vægge, før den rammer forvæggen, eller hvis den rammer loftet eller væggene over ude-linjen, tillades et andet serveforsøg ikke.
En vundet duel
En duel vindes, hvis modstanderen ikke formår at slå bolden tilbage på forvæggen, enten direkte eller via andre vægge, før den har rørt gulvet to gange.
Scoring
Pointsystemet er som i squash bedst af 5 sæt til 11 point, hvor alle dueller givet point, uanset hvem der server. Ved stillingen 10-10 spilles der videre, til en af spillerne kommer to points foran.
Når serveren vinder duellen, udløser det et point, og serven bevares. Hvis serveren ikke formår at serve korrekt eller taber duellen, dømmes ”serven skifter”, og modstanderen tildeles et point og overtager serven.
Let og stroke
En ”stroke” tildeles, hvis en spiller i væsentlig grad hindres i at slå bolden direkte mod forvæggen.
Alle andre tilfælde af forstyrrelse resulterer i en ”let”. Duellen standser og spilles om.
Sikkerhed frem for alt
Slå aldrig et slag, der kan resultere i, at din modstander bliver ramt af bolden eller ketcheren. Stands altid, og spil en ”let”.
En situation, der ofte forekommer i racketball, er hvor en krydsbold rammer sidevæggen, fortsætter til den bagerste del af banen, kommer ud fra bagvæggen og krydser linjen, som deler banen på langs. Spilleren, som skal slå til bolden, drejer ikke rundt om sig selv men følger bolden baglæns over i den anden halvdel af banen og er i stand til at spille bolden. Med øjnene på bolden, som kommer ud fra bagvæggen, kan spilleren ikke være sikker på, hvor modstanderen befinder sig, og bør derfor standse og bede om ”let”.
Hvis spilleren vælger at spille bolden og rammer modstanderen, er der tale om farligt spil, og spilleren taber bolden, med mindre modstanderen bevidst har stillet sig i vejen.