Udstyret
Til venstre: Udstyr til rapidball. Længst til venstre forskellige bolde fra Penn og Ektelon beregnet til amerikansk Racquetball. Trods de forskellige farver er de ikke afgørende forskellige. Til højre på samme ketcher ligger Ektelon bolde, som stammer fra amerikansk Four Wall Paddleball. Disse har et lavere opspring, en mellemting mellem boldene til amerikansk Racquetball og UK racketball.
Til højre: Udstyr til UK racketball. Boldene fra Price og Ektelon er beregnet specielt til UK racketball.
De to ketchere fra E-Force er ens. Ligesom til squash findes der en lang række ketcherfabrikater og varianter til racketball, rapidball og amerikansk racquetball.
I midten squashketcher og -bolde til sammenligning.
Spil og regler
|
|
Squash |
Racketball (UK) |
Rapidball |
Racquetball (US) |
|
Udstyr |
||||
|
Bane |
Squashbane (ca. 9,75 m lang, 6,4 m
bred, 5,6 m høj) |
Squashbane |
Squashbane |
Racquetballbane (12,2 m lang, 6,1 m bred, 6,1 m høj). Findes ikke i Danmark. |
|
Ketcher |
Squashketcher (max 68,6 cm lang, areal
max 500 kv. cm) Vægt typisk 110-165 gr. |
Som amerikansk Racquetball
ketcher |
Som amerikansk Racquetball
ketcher |
Max. 55,9
cm lang, areal max. 645 kvadrat cm) Vægt typisk 175-250 gram. |
|
Bold |
Diameter: ca. 40 mm Vægt: ca. 24 gram. Opspring: Afhænger af temperaturen. Skal varmes op, før den er klar til
brug. |
Diameter: ca.
56 mm. Vægt: ca.
40 gram. Opspring: Ca. 33%
ved lodret fald. |
1) Som US Racquetball
(se denne), eller 2) Som Four Wall Paddleball: Diameter: ca. 59 mm. Vægt: ca.
42 gram. Opspring: Ca. 50%
ved lodret fald. Klar til brug uden opvarmning |
Diameter: ca.
57 mm. Vægt: ca.
41 gram. Opspring: Ca. 70%
ved lodret fald. Klar til brug uden opvarmning |
|
”Tin” |
Knap 50 cm høj metalplade nederst på forvæggen – bolden er ude, hvis den rammer ”tinnet” |
Som squash |
Som squash |
Findes ikke – bolden må ramme forvæggen helt nede ved gulvet |
|
Servelinje |
Serven skal være over servelinjen på forvæggen |
Har ingen betydning – serven skal blot
være over ”tinnet” |
Som squash |
Findes ikke, serven skal blot være
over gulvet |
|
Historie |
||||
|
Oprindelse |
Ca. 1830 på Harrow-skolen
England |
Opfundet af Ian D.W. Wright i 1976 og
indført i England in the 1980’erne af Tony Gathercole. |
Opfundet af Peter V. Haighton ca. 2000. |
Opfundet af Joe Sobek
i 1950 hos KFUM i Greenwich, New York. |
|
Udbredelse |
Hele verden |
Primært England og resten af Europa |
Størst udbredelse i Mallorca, Spanien |
USA, Canada, Australien |
|
Regler |
||||
|
Serven |
Bolden kastes op med en hånd. Inden
den rammer gulvet skal den med ketcheren slås op på forvæggen
over servelinjen |
Bolden studses i gulvet med hånden.
Når den springer op skal den med ketcheren slås op på forvæggen
over ”tinnet” |
Bolden studses i gulvet med hånden.
Når den springer op skal den med ketcheren slås op på forvæggen
over servelinjen (som i squash) |
Bolden studses i gulvet med hånden.
Når den springer op skal den med ketcheren slås op på forvæggen. |
|
Efter at serven har ramt forvæggen |
Skal ramme i modtagefeltet og må ramme
sidevæg og bagvæg før den rammer gulvet |
Skal ramme i modtagefeltet og må ramme
sidevæggen, men ikke bagvæggen, før den rammer gulvet |
Skal ramme i modtagefeltet og skal
ramme gulvet før sidevæg eller bagvæg |
Skal ramme i modtagefeltet og må ramme
én sidevæg men ikke bagvæggen, og ikke loftet, før
den rammer gulvet. |
|
Serve-forsøg |
Kun ét serveforsøg |
To serveforsøg, med mindre bolden i
første forsøg går ud af banen eller i gulvet |
Kun ét serveforsøg |
Som regnen to, hvis ikke bolden i første
forsøg går ud af banen eller i gulvet |
|
Loftet |
Bolden er ude, hvis loft eller vægge
over ude-linjen berøres |
Som squash |
Som squash |
Bortset fra serven må bolden gerne
ramme loftet. |
|
Score |
Bedst af 5 sæt til 11. Sæt skal vindes
med to overskydende point, f.eks. 11-9, 15-13 |
Som squash |
Kan aftales, ofte bedst af 5 sæt til 8. |
Bedst af 3 sæt, to første til 15,
tredje til 11. Ikke krav om to overskydende point |
Hvad er bedst for dig?
Hvis du har det godt med at spille squash, så fortsæt endelig med det. Er du nysgerrig, så prøv racketball og rapidball.
Hvis tanken har strejfet dig, at squash (eller tennis eller hvad du nu dyrker) er blevet en tand for hårdt til din krop, så prøve racketball og rapidball. Rapidball er mindst belastende for kroppen. Men racketball ligger lidt tættere på squash end rapidball i spillemønstre. Hvad der er bedst og sjovest for dig, finder du ud af.
Dyrker du tennis om sommeren? Prøv rapidball – både bold og ketcher vil virke bekendte.
Din nærmeste squashklub kan dig hjælpe med at afprøve de to alternativer. God fornøjelse!