Nyhedsbrev fra Bestyrelsen

Nyhedsbrev fra Bestyrelsen

Kære Squashklubber, bestyrelser og medlemmer i Dansk Squash,

Skrevet af Søren Lukassen - 2020-03-19 10:00:14

Her kommer et nyhedsbrev - som vi aldrig har forventet at skrive...

 

Det har været den mærkeligste uge i nyere tid - for de fleste.

Når man har besluttet at blive frivillig hjælper i sin sport og bruge meget tid på at dyrke/fremme vilkår for squash.

Så virker det meget underligt/selvmodsigende, at skulle bede hele squash Danmark om følgende:

 

Vil alle klubber lukke ned for squash i en ubestemt periode, låse døren for medlemmerne, så vi ikke kan spille squash.

 

Det er jo selvmodsigende..

 

Vi ved at mange af os dyrker squashsporten med hjertet, fordi det gør os glade.

 

Ikke desto mindre er bestyrelsen stolte over jeres reaktion i klubberne - i en svær situation!

Corona virus er en meget alvorlig sundhedsmæssig krise for Danmark og hele verden!

Der var ikke tid til at tøve i forhold til at begrænse smitterisikoen.

 

Det gjorde vi heller ikke.. - I løbet af 1-2 døgn har vi fået lukket alle Squashklubber ned - for vores samfunds bedste.

Det er altså viljestyrke, konsekvens og samarbejde mellem Squash Danmark og alle squashklubber i Danmark.

Tak for Jeres ansvarlige og hurtige reaktion.

 

Hvor længe skal der så gå inden vi kan spille squash igen..?

Det kan vi ikke svare på - på nuværende tidspunkt.

Men alle historiske influenza-udbrud er klinget af, så det gør Covid-19 også på et tidspunkt..

I Kina melder de pt. om meget begrænset nye tilfælde af smittede

(det kan tyde på at vi i Hubei-provinsen, har set toppen af dette virus udbrud)

Der kan komme nye udbrud, men på et tidspunkt vil virus udbruddet dø ud.

 

Hvad skal vi så lave i ventetiden, hvor vi pt. ikke kan spille squash?

Være gode ved hinanden og jeres nærmeste - i en svær periode.

 

Forsøg at dyrke alternative former for sport, der kan dyrkes enkeltvis for at bevare energi og det gode humør.

Her er løb, cykling, parkour, core-træning, og lignende oplagt.


Det er ved at blive forår, så kom uden for og brug naturen som træningsbane i en periode..

 

Det bliver tid for squash igen!

Når det sker - vil vi alle dyrke squash med endnu større glæde! 

(fordi vi oplevede at miste squash for en periode)

 

Hold ud! - vi ses på squashbanerne igen.

I et langt liv med squash, vil dette virus-udbrud ses som en kort periode med en kold tyrker..

Hvorefter vi kommer engageret og begejstret tilbage til vores yndlingssport - squash.

 

Vi er stolte og taknemmelige over jeres opbakning og samarbejde!

 

Venlig hilsen

Dansk Squash

Kenneth Plummer og Flemming Petersen samt bestyrelsen

Billedresultat for dansk squash logo

 

 

 

 


Indlæser Samtale