Mød vores nye udviklingskonsulent

Efter 7 år som Udviklingskonsulent og Sekretariatschef hos DSqF har, Maiken Møller Balslev, valgt at søge nye udfordringer. Dette betyder samtidig, at vi skal sige velkommen til et nyt ansigt i Dansk Squash.

Skrevet af Maiken Anker Møller - 2020-03-11 11:21:52

Mød vores nye Udviklingskonsulent

Efter 7 år som Udviklingskonsulent og Sekretariatschef hos DSqF har, Maiken Møller Balslev, valgt at søge nye udfordringer. Dette betyder samtidig, at vi skal sige velkommen til et nyt ansigt i Dansk Squash.

Den 1. marts startede Søren Lukassen i stillingen som Udviklingskonsulent, hvor han til dagligt vil sidde i Idrætten Hus i Brøndby.

Blå Bog

Navn: Søren Lukassen

Alder: 31 år

Bopæl: København NV

Uddannelse: Cand. Scient. i Idræt fra Aarhus Universitet

Søren kommer fra en stilling i den boligsociale helhedsplan i Greve, hvor han gennem de seneste år bl.a. har arbejdet med at styrke idræts- og foreningslivet i lokalområdet. Derudover har Søren en baggrund fra DBU, DGI og GAME og er ikke flov over at kalde sig selv for lidt af en idrætsnørd. Når Søren ikke er på besøg i en af vores Squash klubber rundt omkring i landet, kan han oftest findes på en fodboldbane i det Københavnsk eller i hård kamp for at udvikle et endnu ikke demonstreret squashtalent.


Indlæser Samtale