Nyeste udmelding fra Dansk Squash

Nyeste udmelding fra Dansk Squash

Bestyrelsen i DSqF får mange spørgsmål om genåbning af Squashklubber - husk I får den nyeste information om genåbningen af Dansk Squash her.

Skrevet af Søren Lukassen - 2020-05-28 12:04:47

Kære medlemmer

Pinsen står for døren, og vi krydser alle fingre for, at det snart bliver muligt at komme ud og svinge ketsjeren! I må dog have tålmodighed lidt endnu.

Vi kan fortsat ikke sige det præcise tidspunkt for genåbning af Squash indendørs, men mon ikke vi bliver noget klogere fra nu og frem mod 8. juni 2020.

Vi kan først give jer et forsvarligt og fornuftigt gennemarbejdet forslag – når vi kender myndighedernes krav og anvisninger for genåbning af indendørs sport.
Når vi er klar til at melde vores anbefalinger/anvisninger ud – vil I kunne læse det først på dansksquash.dk

Vi glæder os til at videregive informationerne, så snart vi har modtaget tilstrækkeligt input fra myndighederne.

I mellemtiden må vi glæde os over, at vi kommer tættere på en genåbning!

Rigtig god pinse!

Bestyrelsen 
Dansk Squash


Indlæser Samtale