Tolkning af regler for deltagelse i JDM
Forud for dette års Junior DM, er der kommet en præcisering for hvordan nogle regler skal tolkes.
Skrevet af Bianca - 2025-01-13 13:22:59
Da reglerne vedr. hvem der er spilleberettiget til at deltage og vinde medaljer til JDM er tvetydige, har Juniorudvalget besluttet følgende tolkning. Tolkningen tager afsæt i ESF reglerne ift. vilkårene for at repræsentere en nation til et mesterskab, altså være på et Landshold. Her skal spilleren have opholdt sig i Danmark i min. 12 måneder og ikke have repræsenteret et andet land i ESF regi. En juniorspiller, der opfylder disse vilkår er spilleberettiget og kan vinde medaljer til Junior DM.
Frist for tilmeldingen til JDM 2025 er d. 17. januar, og tilmeldingen findes som altid på squashportalen.dk
Indlæser Samtale