Godt gang i SquashLevels
Projektkonsulent Casper Kloster er godt i gang med at få udbredt SquashLevels i de danske klubber
Det er snart et år siden, at vi lancerede SquashLevels i Danmark og siden august 2024 har vores projektkonsulent Casper Kloster været i gang med at få udbredt både SquashLevels og det boksspil man kan lave gennnem SquashLevels i de danske squashklubber.
På nuværende tidspunkt er der 10 ud af 40 klubber, som kører boksspil gennem SquashLevels, og i alt er 242 spillere med. Vi forventer derfor at have bokse i gang i 15 klubber inden året er omme, med over 300 spillere meldt til.
Hvad er en boksturnering?
En boksturnering er en række puljer med typisk 3-5 spillere i hver pulje, hvor alle spiller en kamp mod alle i puljen. Der er typisk afsat 3-6 uger til at spille en pulje igennem og når en pulje er færdigspillet, så vil vinderne af puljerne rykke en pulje op og taberne rykke en pulje ned. På den måde vil man have nye modstandere for hver runde.
Boksturneringen fungerer derfor som en simpel, men god turneringsform, der gør at man kan møde nye spillere fra egen klub og få en masse jævnbyrdige kampe. Derudover tilfører boksturneringen også lidt ekstra konkurrence til de sædvanlige træningskampe.
En anden måde at bruge SquashLevels til at få noget mere aktivitet i klubben, vil være gennem handicapturneringer. Når man spiller med handicap, er det muligt at spille sjove og ikke mindst tætte kampe, med spillere på forskelligt niveau. Det er et oplagt spilformat, når man afholder fællesspil i klubben.
I kan nemt finde handicappet mellem to spillere inde i SquashLevels. Det findes ved at gå til den ene spillers profil og søge efter den anden i feltet ”compare with”. Når man ser sammenligningen af de to spillere, så er det næsten helt nede i bunden, at man kan se handicappet de hver især skal spille efter.
Hvis I også gerne vil have SquashLevels i gang i din klub og er klar på at få oprettet nogle bokse, som giver et ekstra træningstilbud til jeres medlemmer, så kan I kontakte Casper Kloster på