Sæsonens første Senior Grand Prix skydes igang i KSK d. 11. september

Sæsonens første Senior Grand Prix skydes igang i KSK d. 11. september

Find ketsjeren frem og tilmeld jer sæsonens første SGP. Tilmelding senest 1. september via squashportalen

Skrevet af Søren Lukassen - 2020-08-20 10:29:04

Efter en abrupt afslutning på sidste sæsons turnerings-squash glæder KSK sig til at invitere på en tiltrængt squashturnering i september. 

KSK afholder traditionen tro sæsonens første Grand Prix stævne og det bliver d. 11.-12. september. Der vil naturligvis blive taget en række forholdsregler i forhold til COVID-19, som vil fremgå tydeligt i både klubben og på mail op til turneringsstart. 

De første kampe spilles fra fredag d. 11. september med lodtrækning kl. 16:45. Lørdag d. 12. september starter vi ca. kl. 8:30 og turneringen forventes afsluttet sidst på eftermiddagen (ca. kl. 16).

Der spilles i udgangspunktet i følgende rækker:
- Damer: M og A
- Herrer: M, A, B, C, D

Hvis der ikke kommer tilmeldinger nok til to damerækker, kan der laves en ekstra herrerække, hvis der er mange tilmeldinger.

Der spilles 1/2 Monrad i alle rækker, og der seedes efter den opdaterede DK-rangliste, der kan trækkes fra Squashportalen ved tilmeldingsfristen (tirsdag d. 1. september).
Der er præmier til nr. 1 og 2 i alle rækker.

Max. antal deltagere er 56. HUSK tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet via Squashportalen.dk

Der vil blive serveret sandwich lørdag middag og under hele turneringen vil der være frugt og snacks til spillerne.


Indlæser Samtale