Nu kan du se squash i verdensklasse - gratis

Den nye platform WORLDSQUASH.TV giver dig mulighed for at streame squashturneringer i hele verden, online og gratis.

Skrevet af Bianca - 2022-11-03 13:50:47

Det internationale squashforbund (World Squash Federation/WSF) har, som et led i deres mål om at udbrede sporten globalt, startet WORLDSQUASH.TV.

Her kan du streame live squashkampe og se replay af tidligere turneringer.

Fremadrettet vil du på WORLDSQUASH.TV kunne streame alle kampe som organiseres af WSF, men du vil også kunne benytte deres arkivfunktion, så du kan se turneringerne efter de er spillet.

Sådan får du adgang til indholdet

Når du klikker ind på worldsquash.tv kan du klikke på knappen ’LOG IN’ i øverste højre hjørne, herfra bliver du taget igennem et almindeligt login-flow, hvor du skal oprette en bruger, hvis du ikke allerede har en. 

Så snart du har verificeret din e-mail, kan du begynde at streame det indhold som ligger på platformen.

(Hvis siden vises på fransk, kan du i en Google Chrome-browser benytte ’oversæt’ funktionen der kommer automatisk, til at få siden på engelsk.)

Indlæser Samtale