Europæiske holdmesterskaber i Finland

Europæiske holdmesterskaber i Finland

Informationer om ETC2017 i Helsinki kan findes her.

Skrevet af Dansk Squash Forbund - 2017-04-25 18:09:00

De danske spillere er nu ankommet på hotellet i Helsinki og er klar til kamp for de danske farver.

I morgen kl. 11.00 lægger vores damehold ud med at møde England på CC. Selvom Laura Massaro ikke stiller til start bliver det en svær opgave mod det engelske hold, der stiller med 4 spillere, hvoraf den lavest rangerende er Victoria Lust, der er placeret som nummer 16 i verden.

Herrerne møder i deres første kamp Italien, som de slog sidst de var i Finland og dermed fik en tur op i 1. division. Italien er seedet som 12'er ved mesterskaberne efter oprykning ved sidste års 3. divisions ETC. Deres sidste kamp bød dog ved den lejlighed på et nederlag til Portugal. Kampen mellem Danmark og Italien spilles på bane 6 og 7.

Sidste kamp på programmet i morgen bliver igen damerne, der møder Wales kl. 19.00 på bane 4.

Alle kampene kan følges via livestreaming - linket findes herunder.

http://www.squash.fi/live/

Som noget nyt i år har vi medbragt fysioterapeut, Mads Haahr, der til dagligt samarbejder med Dansk Squash' spillere i det nationale kraftcenter.

På Facebook vil vi løbende opdatere med billeder og video fra turneringen, så klik ind på www.facebook.com/dansksquash og følg ETC2017.

Tak til vores sponsorer - vi vil gøre hvad vi kan i Helsinki!


Indlæser Samtale