Et godt repræsentantskabsmøde og lidt omrokering i bestyrelsen

Nu kan du få overblikket over, hvem der skal stå i spidsen for Dansk Squash Forbund det næste år.

Skrevet af Bianca - 2023-04-03 15:04:25

Dansk Squash Forbund har efter repræsentantskabsmødet d. 19. marts, fået skiftet yderligere ud i bestyrelsen, der nu er endeligt etableret og formelt valgt for hele perioder.

Da samtlige medlemmer af bestyrelsen var på valg ved repræsentantskabsmødet i Odense Squash Club d. 19. marts, så var ikke til at forudse hvordan den endelige sammensætning ville ende.

Men efter en god dag og et godt rep-møde, har bestyrelsen nu endeligt sammensat sig og sat navne på posterne. De fem vil i det kommende år, vil have særligt fokus på, hvordan vi kan få flere med til den fedeste sport der findes! Både junior, damer og seniorspillere.

Ditte Bonde Mikkelsen (Odense Squash Club) fortsætter som formand.

Næstformand er Casper Kloster (KSK) og derudover har han ansvaret for: Turneringsudvalg
Bestyrelsesmedlem/ Økonomiansvarlig er Jan Rask (Sydfyn)
Bestyrelsesmedlem Jonas Sørensen (Lystrup Squash) med ansvaret for Juniorudvalget
Bestyrelsesmedlem Mikkel Kragholm (Herlev/Hjorten) med ansvaret for Talent og eliteudvalg

Nu går vi tilbage til den almindelige valgrækkefølge, hvilket betyder at i 2024 er Ditte og Jonas på valg, mens Jan, Mikkel og Casper er på valg i 2025.

Har du brug for at få fat på en af vores bestyrelsesmedlemmer, så kan du finde deres kontaktoplysninger på siden her.

Indlæser Samtale