Er du den næste danske squashstjerne?

Er du den næste danske squashstjerne?

Drømmer du eller en af dine spillere om, at blive professionel squashspiller eller en del at repræsentere de danske landshold på sigt?

Skrevet af Dansk Squash Forbund - 2017-03-14 12:18:00

Drømmer du eller en af dine spillere om, at blive professionel squashspiller eller at repræsentere de danske landshold på sigt?

Dansk Squash Forbund har træningstilbud for spillere, der ønsker at gøre mere ud af deres squashspil. Vores udviklingstræning er et træningstilbud, hvor spillere der ønsker at prøve kræfter med forbundstræning, kan få sparring og træning med spillere fra andre klubber i et af vores udviklingscentre.

Dansk Squash har i samarbejde med de danske squashklubber lige nu tre udviklingcentre i Danmark. De er placeret i Struer, Kolding og Birkerød.

Spillere, der ønsker at blive en del af forbundstræningen kan i samarbejde med deres træner sende en indstilling til forbundskontoret og blive inviteret til en prøvetræning i et af vores udviklingscentre, hvor forbundstræneren vil tage sig af træningen.

Spillere der indstilles til udviklingstræning har gå-på-mod og er villige til at arbejde for at blive bedre. Derudover skal spillerne kunne indgå i træningsøvelser, da forbundets trænere som udgangspunkt ikke går på banen og giver individuel træning.

Deltagelse i udviklingstræningen giver mulighed for at komme i betragtning til de danske ungdomslandshold og du vil gennem struktureret og målrettet træning, der følger principperne i Dansk Squash Forbunds aldersrelaterede træningskoncept (ATK), udvikle dine individuelle færdigheder på squashbanen.

Du kan læse mere om tilbuddet om udviklingstræningen ved at klikke her.

Spillerindstillingen findes ca. midt på siden.


Indlæser Samtale