Årets Junior

Årets Junior

Til weekendens Junior DM i Herlev skal Årets Junior 2015/16 kåres
Vi løfter her sløret for de 5 nominerede

Skrevet af Maiken Anker Møller - 2016-05-24 11:27:00

Årets Junior 2015/16

I forbindelse med Junior DM i den kommende weekend skal Årets Junior 2015/16 findes. Afstemning vil som sædvane ske blandt juniorspillerne og finde sted under JDM. Vi vil dog her løfte sløret for de 5 nominerede, så man kan overveje, hvem man har som favorit og dermed skal give sin stemme.

Theis Houlberg, Herlev/Hjorten

Theis har vist en kæmpe forbedring i sit spil gennem det sidste års tid. Hans arbejdsindsats de sidste par år, har været helt enorm, og i forhold til træningsindsats yder han på et helt ekseptionelt niveau. Theis er et godt eksempel på en spiller, der virkelig ved, hvad han vil og gør alt for det. Hans udvikling kan inspirere mange unge spillere til at satse hårdt på deres træning.

Julius Fuglsang, Birkerød

Julius har udvist stor fremgang og udviklingspotentiale gennem sæsonen, hvilket har vist sig i hans resultater bl.a. i forbindelse med junior Grand Prix’erne.

Julius blev qua sin udvikling og gode præstation også udtaget til både det danske U17 og U19 landshold i 2016.

Mathilde Lauridsen, Thy

Mathilde holder et godt og kontinuerligt højt niveau.

Hun var udtaget både til U19- og Senior ETC2015, hvor hun vandt en meget hård kamp, en meget vigtig kamp, som var med til at kvindelandsholdet fik en 4. plads.

Mathilde vandt også NJO og er igen blevet udtaget til det danske Senior kvindelandshold

Klara Møller, Thy

Klara ligger et stort arbejde i og fokuseret på egen udvikling og præstation. Indsatsen har givet pote, hvilket tydeligt sås ved dette års GermanJO og gennem de seneste JGP’er.

Klara udviser en god attitude såvel på som udenfor banen.

Tobias Weel, Skobakken

Tobias’ sociale kompetencer er helt fantastiske for en så ung spiller.

Tobias er i konstant udviklingen når det gælder hans kompetencer på squashbanen, hvor han går forrest med en seriøs indstilling til egen udvikling.

Med sine organisatoriske og sociale evner sørgede Tobias for at arrangere en double-turnering i forbindelse med JGP i Skovbakken, som var super sjov og en stor succes.


Indlæser Samtale