Aktivitetskalender og kampprogram for Danmarksturneringen

Aktivitetskalender og kampprogram for Danmarksturneringen

Planerne for den kommende sæson er klar

Skrevet af Allan B. Christensen - 2018-07-21 15:24:00

Turneringsudvalget har offentliggjort aktivitetskalender og kampprogram for sæsonen 2018-19.

Begge dele må anses for at være endelige, dog med forbehold for fejl og mangler og med følgende præciseringer.

I planen for Danmarksturneringen vil der ske justering af spilleplanen for de to Elitedivisioner. Som det fremgår af aktivitetskalenderen er det hensigten at konsolidere 4 af de 10 spillerunder på to såkaldte Superlørdage. Når der er sat spillesteder på disse to lørdage vil tid og sted for de berørte kampe blive justeret i Squashportalen. Det kan udløse flytning af andre holdkampe. Det er planen at kompensere de klubber, der ikke kommer til at arrangere en Superlørdag, med lidt flere hjemmekampe i de øvrige runder. TU lægger op til, at den første Superlørdag placeres på Sjælland og den anden i Jylland, mens slutpillet om Danmarksmesterskabet tænkes placeret på Fyn. Elitedivisionsklubberne opfordres til inden for 2 uger at sende ansøgning om værtskab for de tre arrangementer til TU. Herefter vil Squashportalen bliver opdateret med endelig plan for Elitedivisionerne.

Holdkampene er planlagt ud fra klubbernes indberetninger om banekapacitet og foretrukne tidspunkter for hjemmekame. Hvis der er grund til det, kan klubberne allerede nu stille forslag om flytning af holdkampe gennem Squashportalen.

Klubberne opfordres til at kontrollere aktivitetskalenderen i forhold til de arrangementer, de har ansvaret for, idet det har været nødvendigt at fortage ændringer af datoer for en del turneringer i forhold til tidligere udmeldinger. Aktivitetskalenderen er også gjort tilgængelig på Squashportalen.dk og Dansksquash.dk. Eventuelle justeringer vil fremgå her.

Oplysninger om Danmarksturneringen findes allerede i Squashportalen:

Kampprogram

Divisioner og hold

Divisioner og kampprogram

Aktivitetskalenderen og kampprogrammet kan også hentes i Excel-format.

God sæson!


Indlæser Samtale