Junior Grand Prix aflyses
Junior Grand Prix'et d. 10. - 12. december i Birkerød aflyses
“Det er med beklagelse, at Dansk Squash Forbund i samarbejde med Birkerød Squashklub ser sig nødsaget til aflyse junior grand prix’et i weekenden d. 10. - 12. december p.g.a. den eskalerende corona-situation.
Birkerød Squashklub er bekymret for at samle så mange ikke-vaccinerede børn på et lille areal.
Det har på ingen måde været en let beslutning for Dansk Squash Forbund, DSQF’s Juniorudvalg og Birkerød Squashklub. Men vi er alle i en situation, hvor der ikke findes en facitliste.
Derfor appellerer Dansk Squash Forbund’s bestyrelse om forståelse fra alle involverede parter.
Der arbejdes i stedet på at afholde en 1-dags Cup Turnering, hvor Kulturministeriets anbefalinger kan overholdes.
Alle tilmeldte vil få mere information om dette hurtigst muligt."
Dansk Squash Forbund
på bestyrelsens vegne
Jan Rask, formand
Læs mere om Kulturministeriets anbefalinger her