Træningslejr Københavns Squash Klub

Træningslejr Københavns Squash Klub

En succesfuld træningslejr med den tidligere spanske ungdomslandstræner blev afholdt i KSK

Skrevet af Maiken Anker Møller - 2018-08-30 12:20:00

Træningslejr i Københavns Squash Klub

En succesfuld træningslejr med den tidligere spanske ungdomslandstræner blev afholdt i KSK

For tredje år i træk afviklede den tidligere spanske ungdomslandstræner, Tino Cases, en åben træningslejr i KSK – denne gang på klubbens nyrenoverede baner. I år bestod træningslejren af i alt 13 spillere spredt ud på forskellige niveauer. Både Norge, Sverige, England og Danmark var repræsenteret og det blev til et meget succesfyldt forløb. To af deltagerne udtrykker følgende:

”Tino Cases' træningslejr i KSK var intens, men meget frugtbar. Tino var i ikke blot i stand til at vise, hvordan man kunne forbedre sin teknik og spil med små justeringer, men kunne også forklare og demonstrere dette på en nem og ligetil facon. I løbet af lejren havde man glæde af flere personlige sessioner, hvor Tino således fokuserede på den individuelle spiller og hans/hendes teknik. Udover de trænings- og udstrækningsøvelser, som man fik med hjem, så kan man udfylde flere måneders squash med at udvikle sit spil på baggrund af de informationer man fik på lejren. Udover de tekniske og fysiske øvelser var der en kort session omkring taktik og mental tilgang til squashbanen, som ligeledes var meget givende. Lejrens indhold kombineret med deltagere fra KSK samt flere forskellige lande resulterede i en formidable træningsweekend, som er svær at komme udenom næste år, når man først har prøvet det en gang!”

Mads Heidemann (KSK)
_____

"Denne sommers camp med Tino var min første træningslejr som squash spiller. Det at arbejde så intenst med sit spil over få dage er noget, der har rykket mit niveau og givet mig en masse at arbejde med de næste par måneder. Tinos evner som træner og positive personlighed sammenholdt med KSK's intime rammer skabte en stemning af fællesskab blandt os deltagere uden at på kompromis det klare mål om, at alle skulle løfte deres spil."

Rasmus Buch (KSK)

Næste gang Tino afvikler en åben træningslejr i Danmark, er til august næste år. Kurset vil igen foregå i KSK, hvor alle naturligvis er meget velkommen. For mere info henviser vi til Tinos hjemmeside: www.worldenjoyer.com

Dansk Squash Forbund deler gerne klubbernes gode historier - og takker Johan Svitzer - KSK, for den fine artikel.

 

 


Indlæser Samtale