Stabilt aktivitetsniveau i seniorturneringer

Stabilt aktivitetsniveau i seniorturneringer

Danske squashspillere har et højt og stabilt aktivitetsniveau

Skrevet af Allan B. Christensen - 2016-05-21 16:34:00

Der har gennem de seneste 5-6 sæsoner været et rimelig stabilt aktivitetsniveau blandt squashspillere, når det drejer sig om at deltage i seniorturneringer. Det fremgår af statistikker udarbejdet til det årlige turneringsmøde, som afholdes i Odense 22. maj.

I de individuelle turneringer - Danmarksmesterskaber, Grand Prix turneringer og Cup-turneringer - svinger deltagerantallet noget bl.a. afhængigt, af hvor de største turneringer, nemlig Danmarksmesterskaberne - afholdes. Målt i antal deltagere per turnering ligger aktivitetsniveauet rimeligt konstant.

I Danmarksturneringen for hold har det samlede spillerantal været let stigende. Denne overordnede tendens dækker dog over en forskellig udvikling mellem kønnene. Antallet af mandlige holdspillere er steget markant, mens antallet af spillere i damerækkerne er gået tilbage. Til gengæld er der på det seneste sket en tydelig stigning i antallet af damespillere, der stiller op på holdene i herrerækkerne.

Nedenfor er nogle af tendenserne gengivet. Den samlede statistisk kan downloades her.

Antal tilmeldte til individuelle seniorturneringer per sæson:

Antal spillere (damer og herrer) der har deltaget i mindst én individuel seniorturnering (unikke spillere) i hver sæson:

Antal spillere (damer og herrer) der har spillet mindst én holdkamp i sæsonen:

Damespillere som har spillet mindst én kamp i herrerækkerne i Danmarksturneringen, og damespillere i alt:


Indlæser Samtale