Odense Squash Club ATK-certificeret

Odense Squash Club ATK-certificeret

Odense Squash Club blev den 2. klub i Dansk Squash, som kan kalde sig ATK-certificeret klub

Skrevet af Maiken Anker Møller - 2018-12-12 13:25:00

Odense Squash Club ATK-Certificeret

Odense Squash Club blev den 2. klub i Dansk Squash, som nu kan hænge ATK-certificatet på væggen, og bryste sig af at være ATK-certificeret klub de 3 kommende år.

ATK står for Aldersrelateret TræningsKoncept, og en ATK-klub er en klub, hvor der er skarpt fokus på målrettet og forsvarlig træning af børn og unge.

Odense Squash har derfor over det seneste år i samarbejde med Dansk Squash Forbund atbejdet med tankerne for ATK, og dette ikke kun gældende i træningessesionen men et arbejde, der har fokuseret på klubben som helhed - at skabe et attraktivit klubmiljø.Dette har krævet, at der har været arbejdet med bestyrelses- og klubudvikling refleksioner over klubbens værdigrundlag, målsætning samt trænere og træningspolitikker. 

Over ca 1 år har ATK-processen forløbet og resulterede altså i, at Odense Squash Club tirsdag d. 11. december modtog certifikat som bevis på, at de nu er ATK-certificeret klub. Et certificat der nu kan pryde klubben de kommende tre år.

Dansk Squash Forbund takker Odense Squash Club for et rigtig godt samarbejde gennem forløbet. Og ser frem til at følge klubben i deres videre arbejde.

 


Indlæser Samtale