Line Hansen og Kristian Frost igen øverst på tronen

Line Hansen og Kristian Frost igen øverst på tronen

Line Hansen tog for 11. gang titlen som Danmarks bedste damesquashspiller og Kristian Frost for 6. gang titlen som Danmarks bedste herresquashspiller

Skrevet af Maiken Anker Møller - 2016-04-04 10:01:00

Line Hansen og Kristian Frost igen øvest på tronen

De individuelle danske mesterskaber i squash blev i weekenden spillet i Kolding KFUM Squash, hvor mere end 90 squashspillere leverede en fantastisk stemning og en masse gode kampe.

Årets danske mestre i squash blev for damernes vedkommende Line Hansen (Birkerød Squashklub), der uden at afgive sæt undervejs kunne løfte pokalen for 11. gang i træk og dermed skrive sig ind i historiebøgerne som den damespiller, der flest gange har kunnet hæve pokalen og fejre et dansk mesterskab - stort tillykke til Line Hansen.
På damesiden gik sølvmedaljen til Sally Skaarenborg (Kolding KFUM Squash) og bronzemedaljen til Mathilde Lauridsen (Thy Squash).


På herresiden vandt Kristian Frost (Birkerød Squashklub) sit 6. danske mesterskab også efter en turnering, hvor han ikke afgav sæt til nogle af sine modstandere - også et stort tillykke til Kristian Frost.
Herrernes sølvmedalje gik igen i år til Rasmus M. Nielsen (Kolding KFUM Squash) og bronzemedaljen gik til Lau Kiehn (Herlev/Hjorten Squash).

Vi vil fra Dansk Squash Forbund ønske alle vinderne tillykke med resultatet.

En stor tak til Kolding KFUM Squash for et velafholdt DM.


Indlæser Samtale