Indkaldelse til det årlige turneringsmøde - mandag d. 18. maj 2026

Vær med til at planlægge sæsonen 2026-2027

Skrevet af Birgit Jensen - 2026-04-24 10:50:23

Kære alle Squash-klubber mv.

Mandag d. 18. maj 2026 kl. 18.30 afholdes der Online det årlige turneringsmøde i Dansk Squash Forbund.

Tilmelding via Squashportalen - senest d. 13. maj 2026.
Alle tilmeldte får inden mødet et link til selve onlinemødet.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Indkomne forslag - hent forslagene her
  3. Aktivitetskalender - placering af turneringer og aktiviteter
  4. Fastsættelse af deltagergebyr for Danmarksturneringen

    "Bestyrelsen foreslår at indføre et administrationsgebyr til forbundet på 15 kr. for deltagelse ved individuelle seniorturneringer - gebyret er uafhængigt af prisen på turneringen.


    Begrundelse:
    Lige nu fungerer tilmelding til individuelle seniorturneringer på den måde, at spillerne tilmelder sig på squashportalen, og efter sidste tilmeldingsfrist går administrationen ind i betalingssystemet og sætter alle betalinger til at gå igennem. Herefter opgør administrationen det samlede beløb som klubben skal modtage og sender alle pengene til klubben. Forbundet fungerer altså som mellemmand, og sørger for at transaktionen overføres fra klub til spiller uden at forbundet får nogle penge for det. Men forbundet har også udgifter ifm. dette. Først og fremmest betaler forbundet ca. 350 kr. i timen for administrations- og regnskabshjælp hos IKC, som er dem der administrerer betaling for tilmelding. Desuden har forbundet udgifter til betalingssystemet Scanpay. I sidste ende er klubberne med til at finansiere dette gennem kontingentet, men vi synes det er rimeligt, at de spillere der deltager og bruger forbundets turneringer i højere grad selv er med til at finansiere de udgifter som forbundet har til driften af turneringstilmelding og betaling. Derfor foreslås et administrationsgebyr."

  5. Valg af 4-6 medlemmer af turneringsudvalget
  6. Beslutning om næste års turneringsmøde dato, sted evt. online/hybrid
  7. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på det årlige turneringsmøde skal indsendes så betids, at de er turneringsudvalget i hænde senest 4 uger før mødets afholdes dvs. d. 20. april 2026.

Hent aktivitetskalender med datoer for JGP, SGP, cups og Danmarksturneringen samt ansøgningsformular til afholdelse af turneringer og trænerkurser. Klubberne bedes se på kalenderen inden ansøgning om afholdelse af turneringer, og søge på de i kalenderen fastsatte datoer, så turneringsplanen bedst muligt kan gå op, og aktiviteterne ikke ligger oveni hinanden. Trænerkurser kan godt søges i andre uger end angivet. Den endelige aktivitetskalender vedtages på turneringsmødet.

Fristen for ansøgning via vedhæftede formular er d. 29. april 2026.

Forslag og ansøgning bedes sendt til squashportalen(at)dansksquash.dk og TU(at)dansksquash.dk

På vegne af TU

Indlæser Samtale