Grupperne til ETC2016 i Polen er udtrukket

Grupperne til ETC2016 i Polen er udtrukket

Grupperne til ETC 2016 i Warzawa i Polen er nu udtrukket. Danmark er seedet 4'er med damerne i 1. division og herrerne 3'er i 2. division.

Skrevet af Dansk Squash Forbund - 2016-02-18 08:58:00

Forberedelserne til ETC2016, startede så småt op allerede efter det afviklede ETC2015 i Herning squash klub. Landsholdenes bruttotrup var samlet til landsholdssamling i Kolding KFUM Squash i begyndelsen af efteråret, hvor der både var deltagelse fra vores etablerede landsholdsspillere, U23-spillere og de bedste juniorer. Samlingen var startskuddet på de forberedelser, der skal være med til at spille de danske herrer tilbage i 1. division ved dette års europamesterskaber og, hvem ved, måske medaljer til de danske damer i 1. division.

Grupperne til ETC2016 er udtrukket nu og grupperne kom til at se ud som følgende:

Damer

Pulje A Pulje B
England (1)
Danmark (4)
Wales (5)
Tyskland (8)
Frankrig (2)
Irland (3)
Belgien (6)
Holland (7)

 

I damernes gruppespil anses kampen mod Wales som afgørende. Her er venter der formodentlig en hård kamp mellem Line Hansen (25) og Tesni Ewans (26). Line har tidligere haft godt tag på Tesni Ewans og vi håber at hun kan fortsætte de gode takter mod den stærke waliser. På Wales' 2. single forventes det at Deon Saffery, der i skrivende stund er placeret som nummer 43 i verden.

Det ligner dog en lodtrækning, hvor Danskerne i semifinalen kommer til at møde de franske piger, der hidtil har vist sig stærkt spillende ved mesterskaberne. 2. pladsen i pulje B vil blive spændende at følge med et Belgisk hold, der forventes at stille med de to unge Gillis søstre, der måske kan være med til at udfordre de Irske medaljedrømme.

Herrer

Pulje A Pulje B Pulje C Pulje D
Wales (1)
Ukraine (8)
Israel (9)
Schweiz (2)
Østrig (7)
Norge (10)
Danmark (3)
Ungarn (6)
Polen (11)
Belgien (4)
Tjekkiet (5)
Kroatien (12)

 

For herrerne forventes der at blive spillet en nøglekamp med Ungarn, hvor specielt Kristian Frost (60) har revanche til gode mod Mark Krajczak, som han måtte lide et nederlag til i Herning. Kristian tabte kampen med 3-0 (7/11-10/12-4/11), og vil være opsat på at vise at den hårde træning det seneste års tid, har betalt sig. Danmark vandt sidste år 3-1 samlet over ungarerne og vi håber at kunne gentage sejren igen i år.

Wales og Schweiz rykkede sidste år ud af 1. division og vil kæmpe med om oprykningspladserne i år, sammen med de danske drenge.

 


Indlæser Samtale