God fremgang i turneringsaktiviteterne

God fremgang i turneringsaktiviteterne

Der er stigende aktivitet i alle typer af squashturneringer sammenlignet med sidste sæson

Skrevet af Allan B. Christensen - 2020-03-01 20:41:09

Der er god fremgang at spore i den organiserede squashsport i Danmark.

En målestok for dette er antallet af medlemmer i klubberne under Dansk Squash Forbund. Selv om Danmarks Idrætsforbund endnu ikke har offentliggjort de officielle medlemsopgørelser for 2019, tyder alt på, at vi kommer til at tegne os for en vækst i medlemstallet på ca. 300 - svarende til godt 5%.i forhold til 2018.

Men medlemmerne tæller ikke bare i statistikker. De præsterer en stadig større aktivitet på squsahbanerne. Det kommer til udtryk i en opgørelse over aktivitetsniveauet i de danske squashturneringer, når man sammenligner den forløbne del af indeværende sæson med den tilsvarende periode af forrige sæson.

Mest markant er stigningen blandt de yngste spillere, juniorerne under 19 år. 36% flere meldte sig til de fire første Junior Grand Prix'er og Danmarksmesterskabet for juniorer i denne sæson.

Også de voksne spillere har været flittigere på banerne i individuelle turneringer. Hele 48% flere kvinder har deltaget i mindst én seniorturnering (Senior Grand Prix eller Senior CUP), mens stigningen for mændene er 11%.

Endelig er der også fremgang i den største landsdækkende turnering, Danmarksturneringen for Hold. Her er der 5% flere spillere, der har spillet mindst én holdkamp i sæsonen. Fremgangen er mærkbar for både kvinder, mænd og juniorspillere på holdene.

Den samlede oversigt ser således ud:

Oversigften kan hentes her.

 


Indlæser Samtale