Et vellykket Repræsentatskabsmøde

Den 15 marts blev der afholdt Repræsentatskabsmøde

Skrevet af MarcusJ - 2026-03-23 10:58:24

I søndags afholdte vi årets repræsentantskabsmøde, og vi vil gerne sige tak til alle, der deltog og bidrog til en god og konstruktiv dag.

En særlig tak skal lyde til Mikkel Kragholm (Herlev/Hjorten Squash) for hans store indsats i bestyrelsen gennem tiden. Mikkel har valgt at træde ud af bestyrelsen, og vi er meget taknemmelige for det arbejde og engagement, han har lagt i dansk squash. 

Samtidig vil vi gerne byde Morten Andersson (Herlev/Hjorten Squash) og Sisse Ramskov (Odense Squash Club) stort velkommen i bestyrelsen – vi glæder os til samarbejdet! 

Den nuværende bestyrelse består herefter af: Ditte Bonde (Odense Squash Club) , Jonas Sørensen (Lystrup Squash), Tina Pedersen (Herlev/Hjorten Squash), Morten Andersson og Sisse Ramskov.

Der er fortsat 2 vakante pladser i bestyrelsen, så hvis du har lyst til at engagere dig i udviklingen af dansk squash, hører vi meget gerne fra dig. Det er også muligt at starte som suppleant og snuse til arbejdet i bestyrelsen.

📩 Er du interesseret, så skriv til: bestyrelse(at)dansksquash.dk

Der har også været ændringer i vores udvalg:

Jan Laursen (Skovbakken Squash) træder ud af både appeludvalget og posten som kritisk revisor – stor tak for hans indsats.

Morten Bro træder også ud af appeludvalget – tak for engagementet.

Vi byder samtidig velkommen til:

Sebastian Korsgaard (København Squash Klub) , som træder ind i appeludvalget.

Mads Pedersen (Herlev/Hjorten Squash) og Bo Breinbjerg (Sport 92) , som indtræder som kritiske revisorer.

Indlæser Samtale