DM I Squash

Oplev DM i Squash til DM-Ugen i Aalborg

Skrevet af Søren Lukassen - 2022-05-30 14:59:22

Der er lagt op til to dage med masser af squash på programmet, når Dansk Squash d. 24.-26. juni, er en del af DIFs DM-uge, der afvikles i Aalborg.

DM-ugen er det nye, samlende, nationale sportsevent, der har hentet inspiration fra SM Veckan fra Sverige. I alt 28 specialforbund kommer til at være repræsenteret ved arrangementet, der spænder over fire dage i den nordjyske hovedstad, og tæt på 100 discipliner vil være at finde på programoversigten.

Dansk Squash Forbund har takket ja til at være en del af det nye koncept, og derfor bliver DM i Squash for seniorer, lidt utraditionelt, holdt i Aalborg.

Det bliver desværre en nedskaleret udgave, med kun plads til 2 Herrerækker og 1 Damerække.

Men håbet er, at konceptet vil give en anderledes eksponering af Squash, til gavn for hele squash Danmark.

Derudover vil deltagere, og andre der rejser til Aalborg for at se Squash, få mulighed for at opleve en masse andre sportsgrene.

Lokationen for DM bliver Nørresundby Squash & Tennis Center. Udover squash, vil der også være mulighed for at opleve svømmekonkurrencer, som afvikles i Nørresundby Idrætscenter, der ligger overfor. Dansk Minigolf Union har også deres DM lige i nærheden.

Der vil være en masse aktiviteter og liv på havnefronten i forbindelse med DM-ugen, så vi kan kun anbefale alle at reservere denne weekend til et Aalborg besøg. Også selvom man ikke skal deltage til DM.

Aalborg Squash Klub og Dansk Squash Forbund håber meget, at alle vil bakke op, og se dette som en mulighed ,der skal prøves af.

Tilmelding til DM på https://www.squashportalen.dk/events/view-events.html

Frist: Senest fredag 10/6-2022. Ved overtegning udtages rækkerne efter Danmarksranglisten.

Læs mere om DM-ugen: https://www.dif.dk/dm-ugen

Der findes Hostel lige ved Squash centeret, men skynd jer, da der nok bliver rift om dem: http://nsbic.dk/overnatning.aspx

Officielt DM-Ugen hotel katalog: https://docplayer.dk/224237578-Hotelkatalog-til-dm-ugen-2022-hoteller-er-booket-fra-den-juni.html

DM i Squash program:

Alle tidspunkter nedenfor er kampstart

Lørdag 25/6

10:20 :1. runde herrer (3 kampe samtidig)

11:00: 1. gruppe kamp kvinder + 2.runde herrer (3 kampe)

14:40: 2.runde herrer (2 kampe)

15:20: 2.runde herrer + 2 gruppe kamp kvinder (3 kampe)

17:20: 3.runde herrer (3 kampe)

18:00: 3.runde herrer (2 kampe)

Søndag 26/6

10:20: Placerings kampe herrer (3 kampe)

11:00: Bronzekamp herrer

12:20: Kvinde finale og Bronzekamp samtidig

13:00: Finale herrer

Indlæser Samtale