De 5 nominerede til Årets Junior

Dansk Squash løfter nu sløret for de fem nominerede til titlen som Årets Junior 2018

Posted by Maiken Anker Møller - 2018-03-22 12:48:00

De 5 nominerede til Årets Junior

Dansk Squash løfter nu sløret for, hvem de 5 nominerede til Årets Junior 2018 er.

De fem nominerede er:

Klara Møller, Thy Squash

Klara er en af de bedste danske piger ,vi har i øjeblikket, og det viser hun både nationalt og internationalt. Hun var for eksempel til French JO, som den eneste danske junior. Dette viser en stor dedikation, og gør at hun skiller sig ud, selv fra de bedste. Hun er en fighter på banen, og er altid i super god fysik form. Hun udviser altid en god attitude til træning, hvor hun opsætter mål for sin sportslige udvikling. På det sociale plan er Klara vellidt blandt alle spillere, og er rigtig god til at tage hånd om de mindste.
Klara skal repræsentere Danmark ved ETC for U19.

Caroline Lyng, Birkrød Squash

Spillemæssigt er Caroline i sine sidste år som junior gået bemærkelsesmæssigt meget frem. Hun har trænet hårdt og målrettet, og den store indsats blev belønnet med en danmarksmestertitel sidste år i en flot kamp. Caroline er en super kammerat og er meget vellidt blandt de andre juniorer, trænere og ledere. Caroline har også fungeret som juniortræner i Birkerød. Takket være sine menneskelige og spillemæssige kvaliteter har hun været en rigtig god træner - og hun fortsætter nu "trænerkarrieren" som seniortræner for to af Birkerøds seniorhold (damer og begyndere).
Samlet set er Caroline derfor en yderst værdig modtager til titlen som Årets Junior. Dette også på trods af at Caroline ikke længere er juniorspiller, da hun fyldte 19 år i december 2017. Men hun har været junior i størstedelen af det forløbne år, og tæller derfor som juniorspiller for sæsonen 2017/18.

Sarah Lauridsen, Thy Squash

Sarah er et helt utroligt stort aktiv for Thysquash. Sportsligt er Sarah et kæmpe talent. Hun har opnået store resultater både internationalt og nationalt. Hjemme i klubben, er hun en af dem der går forrest når det drejer sig om både træning, og bestemt også, kampe hvor hun repræsenterer Thy i både Elitedivision damer og 1. division herrer. Socialt er Sarah uundværlig. Om det er hjemme i klubben eller ude omkring i Squashdanmark så finder du altid Sarah der hvor der sker noget. Hun arrangerer fælles-træninger for vores juniorer i ferierne, jule- og sæsonafslutninger, og så er hun altid klar på at få de mindre juniorer med til de sociale aktiviteter når vi rundt omkring til jgp’er. Trods Sarahs unge alder er hun en meget ansvarsbevidst pige. Sarah tager gerne ansvaret for de mindre juniorer til jgp’erne og hjemme hos Thysquash træner hun juniorer/ seniorer 3 dage om ugen. Derudover er Sarah suppleant til Thysquashs bestyrelse og har også været en meget aktiv del i forbindelse med vores kommende ATK-Certificering.

Tobias Weel, Skovbakken Squash

Tobias viser god udvikling, stort engagement og god attitude.
Tobias er ved at have spillet i noget tid, og de andre juniorspillere ved hvem han er til turneringerne. Han er en rigtig god rollemodel for de andre spillere, og denne opmærksomhed bære han pænt. På banen er han en rigtig fighter, og han giver aldrig op. Dette gør han har vendt flere 0-2 kampe til 3-2 sejre. Tobias har det rigtigt godt socialt både med ældre og yngre spillere, og er dermed god til at samle spillerne på tværs af aldersrækkerne.

Joakim Jepsen, Birkerød Squash

Joakim deltager til alle danske juniorturneringer, og spiller ligeledes internationale turneringer. Her gør han en rigtig god figur, især hans alder taget i betragtning. Til træning er han modtagelig overfor nye input, og gør sit bedste hele vejen igennem. Dette er til inspiration for de andre spillere, og er en rigtig god attitude at have i så ung en alder. Ud over at være en god spiller, som er flittig til træning, som er i fortsat udvikling spilmæssigt, så har han det også rigtig godt socialt med de andre spillere.
Joakim skal repræsentere Danmark til ETC for U15.
Alt i alt en rigtig god spiller for dansk squash.

Plakaten for Årets Junior kan ses her under - og vil også blive hængt op i Herlev/Hjorten Squashcenter under JDM, så juniorerne kan se hvem de kan stemme på.

Og husk i øvrigt at prikke til juniorspillerne i klubben, så de får sig tilmeldt JDM - deadline er 28. marts 2018 på Squashportalen.

Der er garanti for en god turnerings- og squashweekend.




Indlæser Samtale