Casper skal udvikle SquashLevels i Danmark
Det kommende år, skal Casper Kloster arbejde intenst med at udvikle SquashLevels i Danmark og hjælpe klubberne godt i gang.
I januar 2024 bød vi for første gang velkommen til SquashLevels i Danmark og fra 1. august, har vi endda fået en dedikeret medarbejder i Dansk Squash Forbund, Casper Kloster, som det næste år skal arbejde med at udbrede SquashLevels i Danmark – samt hjælpe klubberne godt i gang.
Casper Kloster er allerede godt i gang med arbejdet, og har mange spændende ting på kalenderen den kommende tid, fortæller han:
”Jeg har allerede været ude på de første klubbesøg, så der er allerede gang i udbredelsen. Derudover så håber jeg at mange vil deltage i det webinar vi afholder d. 3. september og måske derigennem bliver endnu mere motiverede til at starte SquashLevels op i deres klub. Og så ser jeg selvfølgelig frem til at komme ud i endnu flere klubber, for at snakke om hvordan vi får dem godt i gang med at bruge SquashLevels.”
Hvis du ikke allerede har en profil på SquashLevels, så kan du oprette en her.
Bliv endnu klogere på SquashLevels, tilmeld dig SquashLevels webinar d.3/9 kl. 20.00-21.00
Er du og din klub klar til at skulle i gang med at bruge SquashLevels? D. 3. september afholder vi et webinar, om hvordan SquashLevels kan bruges og hvilke nye muligheder det giver i klubben. Det vil blive afholdt af Casper Kloster, som I helt sikkert også vil få besøg af ude i klubberne, hvis I ikke allerede har haft det. SquashLevels er et nyt værktøj for alle klubber, til både rekruttering og fastholde af spillere.
Tilmeld dig her
Det er gratis at deltage
Webinaret vil blandt andet handle om følgende punkter:
- Hvordan fungerer ranglisten og rating systemet?
- Indtastning af resultater
- Kamp ”dagbog”
- Sammenligning af spillere, handikap turnering, What if score
- Månedens mest udviklede spiller
- Klub community
- Opsætning af en boks turnering i klubben eller evt. flere.
- Tournament big screen
- Spørgsmål
Har du andre spørgsmål til Casper, så kan du altid kontakte ham på:
eller tlf.: +45 21 14 78 46