Klubtræner

Klubtræneruddannelse

Platform: E-læring og fysisk fremmøde

Formål: Med baggrund i principperne for det aldersrelaterede træningskoncept (ATK), at kursisten tilegner sig viden om og praktiske færdigheder indenfor squashspecifikke tekniske og taktiske grundprincipper, samt kendskab til regler og opgaver i trænerrollen.

Moduler: 6 (4 på E-læring og 2 med fysisk fremmøde)

Varighed/modul: E-læring ca. 1 time/modul, fysisk fremmøde ca. 4 timer/modul

 

Indhold og udbytte

Kurset består af 6 moduler og er struktureret som følgende:

Modulnavn Modulbeskrivelse
Teknik 1 Modulet er et E-læringskursus. Kurset omhandler grundprincipperne i den tekniske træning såsom: greb, sving, position og bevægelse.
Teknik 2 Modulet er et fremmødekursus. Fokus vil være på instruktion i og coaching af basisslagene: serv, længde, drop, lop samt variationer af disse.
Taktik 1 Modulet er et E-læringskursus. Kurset omhandler grundprincipperne i den taktiske træning: Greb, sving, position og bevægelse (3-step movement, T’et og bevægelsesbaner).
Taktik 2 Modulet er et fremmødekursus. Fokus vil være på instruktion i og coaching af grundlæggende taktiske overvejelser: hvordan bruges slagene, hvornår/hvorfor offensiv/defensiv, træfpunkter på væggene
Regelkursus Modulet er et E-læringskursus. Fokus omhandler de basale regler i squash herunder korrekt anvendelse af begreber i spilsituationer, samt giver en grundlæggende forståelse for spillets forskellige facetter.
Basic management Modulet er et E-læringskursus. Fokus omhandler grundlæggende viden som træneren skal være i besiddelse af ift. de opgaver der er forbundet med trænerrollen, der rækker udover selve træningen (planlægning, klubmiljø, basal skadesbehandling). Derudover bliver kursisten ført gennem grundprincipperne for den gode opvarmning.

På E-læringsmodulerne er det det teoretiske grundlag, der gennemgås dette følges op på de praktiske kurser hvor grundprincipperne implementeres i praksis. Dermed er det den faktiske kobling mellem teori og praksis, der sættes i spil på de praktiske moduler.

Læringsmål for klubtrænerkurset vil derfor være:

Redegøre for/anvende Kendskab til
Basale grundprincipper i den tekniske træning Reglerne i squash
Basale grundprincipper i den taktiske træning Spillets grundlæggende facetter
Korrekte begreber i spilsituationer Trænerens rolle i klubmiljøet
Begreberne instruktion og coaching Hvilke opgaver der kan være forbundet med trænerrollen
Den gode opvarmning

Udbyttet af kurset vil være:

Kursisten vil efter endt kursus være i stand til at:

  • Påtage sig trænerrollen på klubtrænerniveau herunder:
    • Instruere og coache klubspillere i basisslagene både teknisk og taktisk
    • Være bekendt med de opgaver, der hører med trænerrollen
  • Forklare og anvende de korrekte begreber i spilsituationer

Prisen for deltagelse på kurset er: kr. 1.800,00/deltager*

* Prisen på de kr. 1.800,00 forudsætter, at man tilmelder sig et fuldt klubtrænerforløb.
Såfremt man tager enkeltmoduler vil prisen være kr. 500,00/modul for kurser med fysisk fremmøde og kr. 350,00/modul for E-læringsmoduler. Tages modulerne enkeltvis bliver den samlede pris for klubtræneruddannelsen således kr. 2.400,00.
Det vil sige ved tilmelding til fuld klubtræner spares i alt kr. 600,00.

Videre forløb: Klubtræneruddannelsen er adgangsgivende til det videre uddannelsesforløb i Dansk Squash, hvor næste kursustrin er udviklingstræneruddannelse**.

** Dette forudsættes af, at man har taget et fuldt klubtrænerforløb (alle 6 moduler).

Dato og tid for kurserne: Dele af kurset er E-læring, hvorfor disse moduler kan tages via PC, tablet eller smartphone. Uddannelsen udbydes to gange pr. sæson. For E-læringsmoduler vil startdatoerne meldes ud og modulerne kan tages indenfor de efterfølgende 14 dage.

Tilmelding: Foregår via Squashportalen.dk, når uddannelsen åbnes vil du modtage en velkomstmail.