Ungdomslandshold

Fokus er spillerens individuelle udvikling. Derfor sender Dansk Squash spillerne af sted til mesterskaber for at lære at håndtere det pres der medfølger ved at være en del af et landshold, hvordan det er at indgå på et hold i squash på højeste internationale niveau og for at skubbe deres egen grænse for høj præstation.

Udtagelse til de danske ungdomslandshold i squash varetages af forbundets landstræner i overensstemmelse med forbundets strategier.

Kriterier for udtagelse til ungdomslandshold

  • Deltagelse i forbundets talentprogram
  • Engagement
    • Kommunikerer spilleren løbende og ofte med landstræneren ift. individuel udvikling, benytter spilleren de redskaber der præsenteres på talenttræningen (eks. fysisk træning, målsætning etc.)
  • Dedikation og commitment
    • Afleverer spillere sine 4-måneders planer, træningsplaner, turneringsrapporter, målsætningsskemaer og spillerpræstationsksemaer, selvtræner spilleren ved siden af klub- og forbundstræning, deltager spilleren i internationale turneringer
    • Spilleren bidrager positivt til træningsmiljøet og de andre spilleres udvikling
  • Individuel udvikling
    • Udvikler spilleren sig ift. de aftalte individuelle udviklingsområder (eks. forbedring af resultat ved bip-test, tekniske test, kampspecifikke situationer mm

Derudover vil der også blive skelet til spillernes individuelle resultater, men de er sekundære ift. ovenstående kriterier.