Elite

Nationalt kraftcenter

DSqF har i samarbejde med Odense Squash Club, Squash Center Danmark, Udvikling Fyn og Odense Kommune oprettet et nationalt kraftcenter for de bedste danske squashspillere i Squash Center Danmark i Odense.

Her vil der være adgang for de spillere, der er en del af landsholdets bruttotrup, så de dagligt kan træne med spillere fra den nationale og internationale elite. Det nationale kraftcenter er et tilbud, der også giver U23 spillerne mulighed for at kombinere en elitesquashkarriere med uddannelse og bofaciliteter. Ud over dette får U23 spillerne en udsøgt mulighed for at sparre med etablerede elitespillere i Dansk Squash.

Spillerne har som studerende mulighed for at få kollegiebolig ved siden af det nationale kraftcenter på JB Winsløw Kollegiet. Spillere, der studerer samtidig med at være tilknyttet de nationale kraftcenter, har også mulighed for at blive en del af Syddansk Elite på Syddansk Universitet, så elitekarriere og uddannelse lettere kan kombineres.

Vision for det nationale kraftcenter:

At skabe et træningsmiljø, der bidrager til den generelle udvikling af elitespillere i Dansk Squash.

Mission for det nationale kraftcenter:

  • at skabe gode rammer for udvikling af alle eliteudøvere, der er en del af DSqF's elitesatsning
  • at understøtte den enkelte spillers individuelle udvikling på den bedst mulige måde - både på og udenfor banen.

Kraftcenterets virksomhed er træning - primært af tekniske/taktiske færdigheder, men også fysisk træning, mental udvikling og sæsonplanlægning vil indgå i spillernes dagligdag. Vi samarbejder med en række eksterne eksperter for at kunne tilbyde den mest kompetente støtte for vores spillere. Du kan se og læse mere om vores eksterne netværk her.

Spillerne, der er en del af DSqF's elitesatsning kan ses under fanen "Vores hold", som du finder i den øverste menubjælke.

 

Samarbejdspartnere for Nationalt Kraftcenter (NKC)

Sport Event Fyn
Odense Kommune

Støtte til international turneringsdeltagelse - PSA

Dansk Squash Forbund kan yde støtte til spillere, der ønsker at deltage på den professionelle tour - PSA.

Støtten tildeles af forbundets Talent- og eliteudvalg på baggrund af kontraktforhandlinger mellem forbundets sportslige ledelse og spilleren, der ønsker at ansøge om støtte til PSA. Kriterierne for at søge økonomisk støtte til PSA deltagelse, er under revurdering og vil blive lagt på denne side ultimo 2016.

Spillere, der bliver tilbudt økonomisk støtte til PSA deltagelse vil blive tilbudt en kontrakt med individuelle målepunkter. Støtten, der tildeles PSA spillere har til formål at fremme forbundets internationale anerkendelse gennem turneringsdeltagelse ved udvalgte events, der forhandles mellem forbundets landstræner og spilleren.

PSA spillere bliver tilbudt følgende standardkontrakt, hvor der indføres individuelle målepunkter.