Appeludvalg

Appeludvalget

Formand

Vakant

Medlemmer

Jan Laursen, Skovbakken Squash Klub (på valg i 2020)
Johan Evensen (på valg i 2021)
Jan Rask, Sydfyns Squash Klub (på valg i 2021)
   

Suppleant

Vakant

Appeludvalget behandler sager, der vedrører forståelse, efterlevelse eller administration af DSqF's love, regler, reglementer m.v. Appeludvalget er ankeinstans for sager behandlet i DSqFs øvrige instanser. Enhver person, klub eller organisation under DSqF kan indberette sager til Appeludvalget, hvis der forinden er truffet afgørelse i anden DSqF-instans.

Sager som det ønskes at appeludvalget skal behandle, skal indsendes til forbundskontoret squash(at)dansksquash.dk, der registrerer sagen og derefter videresender den til appeludvalgets medlemmer. Sager der bliver sendt uden om forbundskontoret vil ikke blive behandlet.


Forretningsorden for
Dansk Squash Forbunds Appeludvalg

§1. Appeludvalgets virke

  • a. Appeludvalget behandler sager, der vedrører forståelse, efterlevelse eller administration af DSqF's love, regler, reglementer m.v.
  • b. Appeludvalget kan afvise behandling af en sag, der efter DSqF's regler forudsættes at være endelig afgjort ved en afgørelse, der er truffet i en tidligere instans, eller som bør afgøres uden for appeludvalget.

§2. Appeludvalgets sammensætning

  • a. DSqF's Appeludvalg skal bestå af mindst 3 medlemmer.
    Disse vælges af DSpF's repræsentantskab i henhold til gældende vedtægter for valg til
    DSqF's organer.
    Repræsentantskabet skal endvidere vælge mindst een suppleant til Appeludvalget.
  • b. Det skal tilstræbes, at mindst et medlem af appeludvalget har juridisk baggrund.

§3. Udvalgsmedlemmernes habilitet

  • a. Et medlem eller en suppleant i Appeludvalget kan ikke samtidig være medlem af andre organer under DSqF, eller have anden direkte tilknytning til DSqF's organisationen.
  • b. b) Intet medlem kan deltage i behandlingen af en sag, hvis der foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

§4. Appelforhold

  • a. Enhver person, klub eller organisation under DSqF kan til Appeludvalget indberette sager, der er omfattet af ovenstående §1.
  • b. Indbringelse af en sag for Appeludvalget skal ske inden 4 uger efter, at forholdet er begået, eller parten er blevet bekendt med den afgørelse, der klages over.

§5. Sagsbehandling

  • a. Appeludvalget skal påbegynde behandlingen af en sag så hurtigt som muligt.
  • b. Appeludvalget kan, såfremt udvalget skønner det rimeligt, beslutte, at en klage over en afgørelse i en tidligere instans under DSqF kan have opsættende virkning.
  • c. Appeludvalgets møder er offentlige, med mindre udvalget, eller efter begæring fra en af parterne, måtte beslutte, at et møde skal foregå for lukkede døre.
  • d. Såfremt behandlingen foregår for åbne døre, kan udvalget træffe beslutning om
    referatforbud og/eller navneforbud.

§6. Mægling

  • a. Appeludvalget kan, såfremt sagen efter sin karakter egner sig dertil, indlede sin behandling af sagen med at søge at mægle mellem parterne.

§7. Appel til Danmarks Idræts-Forbunds Appeludvalg

  • a. En afgørelse truffet af DSqF's Appeludvalg kan indbringes for Danmarks Idræts-Forbunds appeludvalg inden 4 uger efter, at parten har modtaget DSqF's appeludvalgs afgørelse.
  • b. Parterne skal i forbindelse med afgørelsen gøres opmærksom på ankemuligheden ifølge pkt. a.
  • c. Anke til Danmarks Idræts-Forbunds Appeludvalg har ikke opsættende virkning.
    DSqF's Appeludvalg kan dog beslutte, at en sags anke til Danmarks Idræts-Forbunds
    Appeludvalg har opsættende virkning.

§8. Ændring af regler for Dansk Squash Forbunds Appeludvalg

  • a. Regler for Dansk Squash Forbunds appeludvalg kan foreslås ændret af Dansk Squash Forbunds bestyrelse.
  • b. Ændringer skal godkendes af Repræsentantskabet efter at have været forelagt Danmarks Idræts-Forbund, hvis bemærkninger ligeledes skal forelægges repræsentantskabet.

Således vedtaget på repræsentantskabsmødet i Odense, den 22. april 2001.