Bobby Boast

Bobby Boast turnering

Bobby_Boast_ready_2_web.jpg

Bobby Boast turneringen er et tilbud til de nystartede i squash, som ønsker at forsøge sig med turneringsformen, men endnu ikke er helt klar til JGP.

Bobby Boast skal ses som en indslusningsturnering, hvor der i et hyggeligt set-up bliver spillet kampe med fokus på at lære rammerne for turneringsdeltagelse at kende, så de unge/nybegynderes første møde med turneringsformen bliver en sjov oplevelse, og giver dem mod på at deltage i et fremtidigt JGP.

Bobby Boast er en 1-dags turnering, og da den skal ses som en indslusningsturnering er der også fleksible regler - netop så fokus er på en god og sjov dag, og ikke på tab og vind. Alle deltager får derfor også ved dagens afslutning en Bobby T-shirt samt diplom for deres deltagelse.

Klubben kan i samarbejde med Dansk Squash Forbund afholde en Bobby Boast turnering, og I finder her link til skabelon for:

Invitation Bobby Boast (hvor også rammen for turneringen kort er beskrevet)

Plakat

Diplom

Dansk Squash Forbund sponsorerer Bobby T-shirts til deltagerne, så ønsker din klub at afholde en Bobby Boast turnering så kontakt Dansk Squash Forbunds udviklingskonsulent for yderligere info.

Bobby_Boast_relax_2.jpg