Trænerkursus på Club La Santa

Dansk Squash Forbund tilbyder en uges trænerkursus på Club La Santa på Lanzarote fredag d. 25. august til fredag d. 1. september 2023.

Skrevet af Birgit Jensen - 2022-11-17 13:17:31

Så er det en kendsgerning:

Trænerkursus på Club La Santa

Dansk Squash Forbund tilbyder en uges trænerkursus på Club La Santa på Lanzarote fredag d. 25. august til fredag d. 1. september 2023.

Trænerkurset henvender sig til nuværende og kommende trænere.

Dansk Squash Forbund betaler fly t/r, transfer, lejlighed og undervisning for en træner fra hver klub. Yderligere pladser kan tilkøbes til kostprisen.

Deltagerne betaler selv forplejning  og lommepenge.

Der vil være undervisning ca. 2 x 2 timer hver dag. Underviser er forbundstræner David McAlpine og yderligere en udenlandsk træner.

Resten af tiden har deltagerne mulighed for at afprøve alle de mange idrætsgrene, man kan dyrke på Club La Santa.

Tilmelding skal ske via Squashportalen senest 30. november 2022.

Inden d. 1. december skal interesserede klubber betale 4.000 kr. i depositum for deres træner. Beløbet tilbagebetales, i det øjeblik træneren sætter sig i flyet.

Tilkøbte pladser betales med 8.000 kr. også senest d. 1. december.

Inden d. 1. december bedes klubben sende følgende oplysninger på deltagerne til:  Birgit Hansen Jensen på info(at)dansksquash.dk

  • Navn
  • Adresse
  • Tlf.nr.
  • E-mail-adresse
  • Fødselsdato og –år
  • Klub

Desuden om man ønsker at flyve fra Billund eller København.

Dansk Squash Forbund kan ikke garantere afrejse fra den ønskede lufthavn.

Spørgsmål vedrørende dette initiativ rettes til

Administration Birgit Hansen Jensen, tlf. 6265 6128

Formand Jan Rask, tlf. 2029 1822

Udviklingskonsulent Søren Lukassen, tlf. 3167 7677

 

Med venlig hilsen

 

Dansk Squash Forbund

Bestyrelsen

Indlæser Samtale