Squash Danmark

Dansk Squash Forbund (DSqF) blev dannet i 1977 og har siden været en del af Danmarks Idrætsforbund (DIF). Forbundet har ca. 6.500 medlemmer, der er tilknyttet via deres lokale squashklub. Squashsporten er verdensomspændende på størrelse med badminton og dyrkes organiseret i 110 nationer.

Herrelandshold squash

Sportsligt er Danmark godt med. Ved de europæiske mesterskaber for hold (ETC) 2015, opnåede damelandsholdet en placering som nummer 4 og for herrerne endte det med en placering som nummer 11.

Individuelt har Danmarks squashdronning, Line Hansen, vundet sølv ved europamesterskaberne i hhv. 2014 og 2015. Line ligger også fint til på verdensranglisten, hvor hun i øjeblikket er placeret som nr. 26. For herrerne ligger Kristian Forst placeret som nr. 62.

Næste store udfordring for de danske landshold er i maj, 2016, hvor rejsen tager dem til ETC i Polen.

På juniorsiden er Danmark også stærkt besat, hvor de danske ungdomsspillere har været repræsenteret i top 10 på den europæiske rangliste gennem flere år.