Spil Squash

Pyramidesquash.jpg

Squash er en sport for alle

Squash er for alle aldre, køn, farver og overbevisninger. Alle kan spille, og prisen for at komme i gang er overkommelig. Alt hvad du behøver er en ketcher, en bold og adgang til en squash-bane.

Du kan komme i gang med det samme. Du skal bare kunne ramme bolden med ketcheren og slå den op mod den forreste væg. Her er intet udstyr, der er for tungt, ingen bold der skal hentes på den anden side af hegnet, intet net som ekstra modstander. Til gengæld er der morskab og motion fra første øjeblik

Squash har en indlæringskurve, der på samme tid belønner og udfordrer. Squash er en sport, der er let at spille, men for at drive spillet til perfektion kræves mange timers træning af fitness og teknik. Det er spændende, det fænger, opsluger og belønner på samme tid.

Squash for unge i dag

Squash er absolut relevant for unge i dag. Det er let at gå til, viser hurtige resultater, men bliver også ved med at byde på nye udfordringer. Spillet indeholder også lag af raffinement og strategi, der beriger oplevelsen for de mere erfarne tilskuere og spillere.

Squash er meget nemt at lære

Enhver, der kan ramme en bold med en ketcher kan spille. Efter blot kort tid kan enhver med rimeligt bold-øje og hånd-øje koordination deltage i stævner og turneringer. De mange squash-klubber i Danmark og verden over tilbyder konkurrencer på niveauer, der passer alle.

Squash - mere end et spil

Efter en squash-kamp er der ingen tvivl om, hvem vinderen er: Det er altid den bedste spiller på dagen. Det forhold, at begge spillere deles om den samme bane, betyder, at de skal være sammen under konkurrencen. Det giver værdifulde erfaringer om venskab og venlig rivalisering.

Næste skridt

Om du vil dyrke squash for motionens og helbredets skyld, for konkurrencemomentet, for det sociale samværs skyld, eller for at blive verdensmester - det er op til dig. Klubberne under Dansk Squash Forbund kan hjælpe dig med dit næste skridt