Skolesquashforløb i OSC

Skrevet af Maiken - 2017-11-14 11:51:00

Skolesquashforløb i Odense Squash Club

Odense Squash Club, 10-Klassecenter Assens og Dansk Squash Forbund har i en periode fra august til december kørt et skolesquashforløb med et hold engagerede elever.

Eleverne har gennem ti træningsgange fået både praktisk og teoretisk undervisning. De har været gennem et teoretisk modul omkring trænerolle og foreningsliv samt fået introduktion til tankerne omkring ATK. Herudover har de lært at spille squash - basis squash, regler, spiløvelser osv.

De har gennem forløbet, hvor en klubrepræsentant har været primær underviser, dog også stiftet bekendskab med både forbundets udviklingskonsulent og landstræner - og de skal nu i slutningen af deres forløb bistå ved en juniortræning i OSC, hvor de gør brug af det gennemgåede teori og praksis.

De slutter deres forløb af med en afsluttende turnering d. 5. december 2017.

Et godt samarbejde mellem klub, skole og forbund - som har vist de unge glæden ved squash.


Indlæser Samtale

Er du sikker på, du vil slette dette indlæg?