Det danske herrelandshold tilbage i den bedste række

Det danske herrelandshold tilbage i den bedste række

Efter sejr over Irland ved EM i Finland er det danske herrelandshold tilbage i Europas fornemste squash-selskab - 1. division.

Skrevet af Dansk Squash Forbund - 2017-04-28 22:00:00

Med en overbevisende sejr over Irland i semifinalen sikrede herrerne sig oprykning til 1. division.

Kristian Frost slog Arthur Gaskin 3-1 efter at have afgivet 1. sæt. Rasmus Møller Nielsen fulgte op med en 3-2 sejr og det samme gjorde Lau Kiehn. ETC-debutanten Jesper Ratzer tabte desværre sin kamp 1-3, men leverede en god indsats mod Michael Craig.

Damerne rykkede i dag definitivt ud af 1. division efter et 3-0 nederlag til Spanien. Damerne har leveret et fornemt ETC og kan være meget stolte af deres indsats, hvor de unge spillere har spillet rigtig godt mod nogle af verdens bedste spillere. De kan tage meget læring med fra ETC2017, som de kan bruge til at bygge videre på deres allerede høje niveau til fremtiden.

I morgen spiller herrerne 2. divisions finale mod Wales kl. 14.00 og damerne spiller sidste kamp mod Tjekkiet kl. 12.00.


Indlæser Samtale