Danmark møder Spanien i kampen om oprykning til Europas 1. division

Skrevet af Rasmus - 2018-05-04 08:55:00

De danske damer har leveret en flot præstation ved ETC2018 og spillet sig videre til semifinalen i 2. division. Det betyder at fredagens kamp mod Spanien afgør hvilket af de to hold der rykker op i 1. division og dermed Europas top 8 til næste års ETC i Birmingham.

Danmark stiller med Mathilde Lauridsen, Sarah Lauridsen og Caroline Lyng til kampen og niveauet på de danske damer har overrasket de andre lande.

Hadrian Stiff udtaler:

"Vi blev overraskede over niveauet på de danske damer. Vi havde forventet at det ville blive en tæt kamp om en plads videre til semifinalen, men må erkende at vi var overmatchede på alle positioner og mødte et stærkere hold."

De danske damer er klar til kampen og vil yde deres bedste for at sikre oprykningen.

"Vi skal gå ind på banen og give den gas. Vi er opsat på at vise, at selvom vores gennemsnitsalder nok er lav, så kan vi godt slå de Spanske damer." siger holdkaptajn, Mathilde Lauridsen fra Thy Squash.

Kampen kan ses live ved at klikke her.


Indlæser Samtale

Er du sikker på, du vil slette dette indlæg?